top of page

Karrysauce

  • 13. jul.
  • 1 min læsning

Denne lækre karrysauce er nem at lave og fuld af smag fra karry og varme krydderier. Den passer perfekt til kylling, ris og grøntsager, og du kan lave den med enten fløde eller kokosmælk alt efter, hvad den skal serveres til.


Ingredienser

  • 2 spsk smør

  • 1 lille løg

  • 1 fed hvidløg

  • 2 spsk mel

  • 1 tsk spidskommen

  • 1/2 tsk gurkemeje

  • ½ tsk garam masala

  • 2-3 tsk karry (medium stærk)

  • lidt chili (kan undlades)

  • 2 dl. hønsefond (terning)

  • 2 dl fløde eller kokosmælk

  • sukker, salt og peber


Fremgangsmåde

Smelt smørret i en gryde og tilsæt finthakket løg, og presset hvidløg. Sauter dem til de er klare og møre. Tilsæt karry, spidskommen, garam masala og gurkemeje.  Rist godt igennem til krydderierne begynder at dufte kraftigt. Tag gryden af varmen og rør mel i. Sæt gryden på middel varme, mens fonden tilsættes sammen med fløde eller mælk, lidt efter lidt mens der piskes. Kog videre et par minutter til saucen har en passende konsistens. Tilsæt evt. mere fond hvis saucen er blevet for tyk. Smag til med sukker, chili, salt og peber.


Du kan bruge fløde eller kokosmælk afhængig af, hvad saucen skal passe til.  


Relaterede indlæg

Kommentarer


SpisVerden

bottom of page