top of page

Sommer og skaldyr på terrassen

  • 1. aug.
  • 2 min læsning

Opdateret: 11. aug.

Forkæl familie og gæster med et eksklusivt skaldyrsfad, der emmer af sommer og lange aftener på terrassen. Med grillede jomfruhummerhaler, krabbeklør og pil-selv-rejer, serveret med tre hjemmerørte dressinger, frisk citron, lime og godt brød, får du en elegant sommermiddag med masser af frisk smag. Servér skaldyrsfadet med et afkølet glas hvidvin, og nyd en uforglemmelig sommeraften.


Ingredienser

  • 800 g jomfruhummerhaler

  • 1.000 g krabbeklør

  • 800 g pil selv rejer, kogte

  • 200 g smør, blødt

  • 2 hvidløgsfed

  • Foliegrillbakke

  • persille og dild, hakket og til pynt

  • citroner og lime


Tre slags dressing 


Dilddressing

  • 1/2 bundt dild, finthakket

  • 2 dl cremefraiche

  • salt og peber

Rør dild dressingen sammen, og sæt på køl indtil servering.


Rød dressing

  • 2,5 dl cremefraiche

  • 1 spsk ketchup

  • 1 tsk paprika

  • 1 knivspids chili

  • Salt og peber

Rør ingredienserne sammen og sæt på køl indtil servering.


Krydderurtedressing

  • 1/2 bundt persille, finthakket

  • 1/2 bundt dild, finthakket

  • 1/2 bundt purløg, finthakket

  • 2,5 dl. cremefraiche

  • 1 spsk mayonnaise

  • Salt og peber

Rør alle ingredienserne sammen og sæt på køl indtil servering.'


Fremgangsmåde

Start med at klargøre jomfruhummerhalerne til grillen. De skal tilberedes med skallen på. Klip forsigtigt halerne op langs ryggen og fjern tarmen. Læg dem i en foliegrillbakke med ryggen opad.


Rør det bløde smør med 2 fed presset hvidløg, 1 bundt finthakket persille, salt og peber.

Fyld smørret i en sprøjtepose, og fordel det langs ryggen af hver hummerhale hvor de er klippet op. Sæt dem på køl, indtil grillen er klar.

Grill dem i 7-8 minutter.


Kog rigeligt vand tilsat limebåde og salt i en stor gryde. Når vandet koger, lægges krabbekløerne i. Kog ved middelvarme i 18-20 minutter. Tag dem af varmen, og lad krabbekløerne hvile i det varme vand i ca. 10-20 minutter. Hæld vandet fra og anret dem i en skål eller på et fad. Pynt med friske limebåde og dild.


Pil selv rejerne hældes i en skål og pynt med citronbåde og dild.


Skaldyrene serveres med dild dressing, rød dressing, krydderurtedressing og et godt brød.

Krabbekløerne kan flækkes ved bordet med bagsiden af en spiseske eller en gammeldags nøddeknækker. Kødet tages ud med en lang, tynd hummergaffel.


Husk skylleskåle med citronbåde på bordet.








Kommentarer


SpisVerden

bottom of page