Middelhavsinspireret kylling
Middelhavsinspireret kylling med appelsin, rosmarin og hvidløg er et lækkert alternativ til den klassiske andesteg Mortens aften. Servér de saftige kyllingelår med sprødt skind sammen med traditionelt tilbehør som brunede kartofler, rødkål og klassisk Waldorfsalat for en festlig middag med et middelhavsinspireret twist.

Ingredienser
1 kg udbenede kyllingelår med skind
2 økologiske appelsiner
4 kviste frisk rosmarin
2 fed hvidløg
4 spsk. olivenolie
1 spsk. honning
Salt og friskkværnet peber
Tilberedning
Marinade
Riv skallen af den ene appelsin, og pres saften. Bland appelsinsaft, appelsinskal, olivenolie, honning, salt og peber i en skål.
Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint. Rør dem i marinaden.
Dup kyllingelårene tørre med køkkenrulle, og vend dem grundigt i marinaden. Dæk skålen til, og stil den i køleskabet. Lad kyllingen marinere i 15-30 minutter eller gerne længere.
Forvarm ovnen til 185 °C varmluft.
Læg kyllingelårene i et ovnfast fad, og hæld resten af marinaden over.
Skær den anden appelsin i både eller skiver, og fordel dem i fadet sammen med rosmarinkvistene.
Sæt fadet i ovnen, og steg kyllingen i ca. 35 minutter. Skru derefter ovnen op til 200 °C, og brug grillfunktionen de sidste 5 minutter, indtil skindet er gyldent og sprødt. Hold øje med kyllingen, så skindet ikke bliver brændt, og kontrollér, at kødet er gennemstegt.
Tag fadet ud af ovnen, og lad kyllingen hvile i ca. 10 minutter før servering.
Si stegeskyen fra fadet, og servér den som en smagfuld sauce til kyllingen.
Servér kyllingen med stegte kartofler, pasta, ris eller godt brød, der kan opsuge den aromatiske stegesky.
En klassisk waldorfsalat er perfekt hvis kyllingen serveres som alternativ til andesteg. Klassisk Waldorfsalat



Kommentarer