Sprøde Jomfruhummerhaler med sauce tartare
Opdateret: 3. okt.
Sprøde jomfruhummerhaler med sauce tartare er en elegant og eksklusiv forret med saftige jomfruhummerhaler i en let og sprød pankopanering. Serveret på frisk grøn salat med hjemmelavet sauce tartare er det en raffineret ret, der gør sig særligt godt, når der skal kræses lidt ekstra for gæsterne.

Ingredienser
12-16 jomfruhummer haler (afhængig af størrelsen)
1 æg, sammenpisket
2 dl. pankorasp
½ dl. hvedemel
1 l. rapsolie
1 tsk salt
Fremgangsmåde
Rens jomfruhummerhalerne, og fjern tarmen. Dup dem tørre med køkkenrulle.
Bland hvedemel med salt i en dyb skål, og vend jomfruhummerhalerne i blandingen.
Vend dem derefter i det sammenpiskede æg og til sidst i pankoraspen.
Varm olien op til ca. 180 °C i en tykbundet gryde. Fritér jomfruhummerhalerne, til de er gyldne og sprøde. Det tager kun kort tid, så hold godt øje med dem, så de ikke får for meget. Ellers kan de blive for mørke og seje.
Server de sprøde jomfruhummerhaler med sauce tartare på en bund af grøn salat og pynt evt. med urteolie.
Se her, hvordan du laver en god sauce tartare.
Hvis du vælger at pynte med urteolie er opskriften her.



Kommentarer