top of page

Grøn salat med Bok Choy

Frisk og smagfuld grøn salat med bok choy, spinat og kinesisk broccoli. En nem asiatisk inspireret salat med østerssauce, sesamolie og hvidløg, der giver en lækker umamismag. Perfekt som tilbehør til kylling, fisk eller wokretter – kan serveres både blancheret eller rå for ekstra sprødhed.


ree

Ingredienser

  • 500 g grøn salat (Du kan bruge en blanding af nedenstående eller nøjes med Bok Choy)

    • Bok choy salathoveder 

    • Kinesisk broccoli

    • Spinat

    • Choy Sum

  • Jordnøddeolie

  • ½ tsk finthakket hvidløg

  • 1 spsk østerssauce

  • ½ tsk sukker

  • 2 spsk vand

  • 1 tsk sesamolie


Fremgangsmåde

Hak grøntsagerne groft i store stykker - stilkene (eller den faste del) i lidt mindre stykker.

Fyld en stor gryde med vand og bring det i kog.

Hæld grøntsagerne i når vandet koger. Hvis du foretrækker din salat med lidt bid, skal du kun blanchere i få sekunder. Hvis du gerne vil have salaten lidt blød, koges grøntsagerne i et minut.

Tag grøntsagerne op med en tang og lad dem dryppe af. Læg dem i en skål til servering.

Varm jordnøddeolie op på en lille pande og steg hvidløgene kort. Tilsæt østerssauce, vand, sukker og sesamolie og lad det koge op. Hæld det over grøntsagerne og bland det så grøntsagerne dækkes. Server straks. 


Salaten kan også serveres uden kogning - bare som en grøn salat eventuelt tilsat andre grøntsager.


Kommentarer


Spis Verden

bottom of page