top of page

Tomatsauce med bacon

Denne fyldige tomatsauce med bacon er en smagfuld pastasauce, der kombinerer sødmen fra gode flåede tomater med den røgede smag af sprød bacon. Løg, hvidløg, tomatpuré og urter som oregano og basilikum giver saucen dybde og aroma, mens en kraftig svinefond gør den ekstra rund og intens.

Tomatsaucen simrer i en time, så smagene får tid til at udvikle sig – og resultatet er en lækker, hjemmelavet sauce, der passer perfekt til pasta, parmesan og et godt stykke brød.





Ingredienser

1 pakke bacon i skiver

2 - 3 spsk tomatpúre

2 dåser flåede, hakkede tomater af god kvalitet

1 spsk frisk eller tørret oregano

1 spsk frisk eller tørret basilikum

3-4 hvidløgsfed

2 løg - finthakket

2 dl kraftig svinefond (terning)

2 - 3 spsk olivenolie

Salt og peber


Skær bacon i meget tynde tern. Hak løg fint og pres hvidløgene. Hæld olivenolie i en gryde. Brun bacon til det er et gyldent og tilsæt løg og hvidløg. Sauter til løgene er klare, men ikke brune. Tilsæt tomatpuré og rør godt. Tilsæt fonden og de finthakkede krydderurter (eller tørrede). Tilsæt salt og peber og lad saucen koge ved svag varme i ca. en time. Rør af og til.


Serveres til pasta med parmesan og et godt brød. Servér også gerne en grøn salat til.  

 

Kommentarer


SpisVerden

bottom of page