top of page

Kyllingeboller i kokoskarry

Cremede kyllingeboller i kokoskarry – en smagfuld ret med saftige kyllingeboller og en krydret sauce af karry, kokosmælk, ingefær og lime. En nem og lækker hverdagsret med eksotisk twist, der passer perfekt med ris og frisk salat. Top med mango, peanuts eller rosiner for ekstra smag og tekstur.




Ingredienser

Kødboller:

  • 500 g hakket kylling

  • 1 æg

  • 2 spsk mel

  • 1 l. hønsefond

  • salt og peber

  • 1-2 løg


Sauce:

  • 3 fed hvidløg

  • 3 spsk karry

  • 2 tsk spidskommen

  • 1 tsk gurkemeje

  • 0,5 tsk tørret koriander

  • 1 tsk rød karrypasta

  • 2 tsk rørsukker

  • 1 lime

  • 1 dåse kokosmælk

  • 1 tsk  friskrevet ingefær

  • 1 spsk koncentreret tomatpuré

  • 2 dl fløde

  • 1 spsk smør

  • 1 spsk rapsolie eller kokosolie

  • salt og peber


Fremgangsmåde

Riv det ene løg og hak det andet. Rør hakket kylling med revet løg, æg, ca. 1 spsk mel, salt og peber. Hæld kyllingefond i en stor gryde. Form farsen til små kødboller med en teske og kog dem ca. 10 minutter til de er faste. Tag dem op med en hulske og gem kogevandet/fonden.


Varm olie og smør i en gryde. Tilsæt hakket løg og presset hvidløg. Blancher løgene til de er bløde. De skal ikke brunes. Tilsæt karry, spidskommen, koriander, ingefær og gurkemeje og lad dem stege lidt mens der røres. Tilsæt tomatpuré og karrypasta og bland det godt med krydderierne. Tilsæt rørsukker og limesaft og tag gryden af varmen mens der piskes ca. 2 spsk mel i. Sæt gryden tilbage på varmen og pist kokosmælk og fond i lidt efter lidt, imens saucen koges jævn. Fløde tilsættes til sidst og saucen koges igennem, til den tykner. Smag til med salt og peber. Kyllingebollerne varmes i saucen.


Serveres med ris (evt. vilde ris) og en god salat eller små skåle med rosiner, ananas eller mango og peanuts.


Kommentarer


SpisVerden

bottom of page