Marrokansk kyllingegryde med Ras el Hanout
- poulsenemilie
 - 25. sep.
 - 2 min læsning
 
Opdateret: 24. okt.
Denne marokkanske kyllingegryde laves i tagine, stegeso eller støbejernsgryde og simrer mørt med eksotiske krydderier som Ras el Hanout, kanel og spidskommen. Tørrede abrikoser, dadler og kikærter giver sødme og fylde, mens tomater og citron tilfører friskhed. Retten serveres traditionelt med tabouleh, ris og lune fladbrød – en autentisk smagsoplevelse fra det marokkanske køkken.

Ingredienser
Marrokansk kyllingegryde:
4 stykker kylling, gerne overlår eller en hel parteret kylling
2 løg, finthakket
3 fed hvidløg, finthakket
olivenolie
salt og peber
1 tsk koriander, stødt
1 tsk kanel, stødt
1 tsk ras el hanout
1 knivspids nellike, stødt
1 tsk spidskommen, stødt
10 tørrede abrikoser, grofthakket
5 dadler, grofthakket
1 dåse hakkede tomater
2,5 dl grøntsagsbouillon
saft af en halv citron
1 dåse kikærter, drænet og skyllet
Tabouleh:
300 g bulgur
3 dl vand
2 dl grøntsagsbouillon
10 tørrede abrikoser i tern
2 dadler skåret i tern
en lille håndfuld pinjekerner
1 håndfuld frisk persille, finthakket
1 håndfuld frisk mynte, finthakket
Dressing til tabouleh:
1 spsk olivenolie
1 halv citron, saft herfra
1 fed hvidløg, presset
1 tsk frisk ingefær, fintrevet
1 tsk honning
salt og peber
Fremgangsmåde
Brun kyllingestykkerne i olie og læg dem til side.
Sauter løg og hvidløg ved middelvarme til de er bløde.
Bland alle krydderierne med salt og peber og steg dem i gryden til de begynder at dufte og rør herefter løgene og hvidløgene i.
Tilsæt de hakkede tomater, kikærter, dadler, abrikoser og grøntsagsbouillon. Bland det godt sammen og læg kyllingestykkerne i med skindsiden op. Hæld citronsaften ved og læg låg på.
Sættes i en kold ovn ved ca. 160 grader over/undervarme.
Lad retten simre i mindst 2 timer. Tjek at retten ikke mangler væske, ellers tilsæt en smule mere grøntsagsbouillon undervejs.
Mens retten simre laves tabouleh.
Tabouleh:
Kog bulgur i vand og grøntsagsbouillon i ca. 8 minutter og tage det af varmen. Lad det trække i 10-15 minutter.
Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag evt. til med mere citron.
Vend bulgur og dressing godt sammen. Bland med persille, mynte, abrikos og dadel.
Rist pinjekernerne på en varm, tør pande og ryst panden imens indtil de har taget lidt farve.
Drys pinjekernerne ud over salaten.



Kommentarer