top of page

Mexicansk salatbowl

  • 13. nov. 2025
  • 2 min læsning

Farverig og smagfuld mexicansk salatbowl med kylling, ris, sprøde kikærter, sorte bønner og frisk tomatsalsa. En sund og mættende bowl fyldt med protein, fibre og krydret smag – perfekt til både frokost og aftensmad. Toppet med cremet guacamole og friske grøntsager for den ægte mexicanske stemning.





Ingredienser

  • 300 g kyllingefilet

  • 1 tsk paprika

  • ½ tsk chili

  • 1 tsk salt

  • 1 tsk oregano


  • 2 dl kogte, kolde ris

  • 2 røde peberfrugter

  • 1 dåse majs

  • 1 dåse sorte bønner

  • 1 salathoved (hjertesalat eller romaine)


Tomatsalsa:

  • 2-3 store tomater

  • 1 rødløg

  • 1 tsk sukker eller honning

  • 1 fed hvidløg

  • 1 tsk citronsaft

  • 1 spsk frisk finthakket koriander

  • 1 spsk olivenolie


Guacamole:

  • 2 avocadoer

  • ½ dl creme fraiche

  • 3 hvidløg

  • ½ tsk salt

  • 1 tsk citronsaft


Sprøde kikærter:

  • 1 dåse kikærter

  • 1 tsk spidskommen

  • 1 tsk paprika

  • 1 tsk salt

  • 2 spsk olie

  • 2 spsk mel



Fremgangsmåde

Start med at riste kikærterne. Skyld dem grundigt og lad dem dryppe helt af. Vend dem med olie, salt, spidskommen, paprika, salt og peber. Når de er vendt godt rundt i blandingen, drysses de med 2 spsk mel. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Sæt dem i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft i ca. 45 minutter. Vend dem et par gange undervejs. 


Skær kylling i mindre tern og læg dem i en frysepose sammen med olie, paprika, oregano, chili og salt. fordel dem godt rundt i blandingen og læg dem på køl og lad dem trække, mens du laver salsa og guacamole.


Hak tomaterne fint og bland dem i en skål med finthakket rødløg, finthakket hvidløg, citronsaft, sukker eller honning og koriander.


Fjern stenene i avocadoerne og tag kødet ud med en ske. Mos det med en gaffel i en skål og tilsæt creme fraiche, finthakket hvidløg og salt. Smag til med citronsaft.


Varm en pande eller wok og steg kylling ternene til de er gennemstegte. Lad dem køle af.


Skyl salaten og riv den i passende stykker. Rens peberfrugterne og skær dem i strimler. Skyl sorte bønner grundigt i koldt vand og lad dem afdryppe.


Nu er du klar til at anrette din bowl i 4 store portionsskåle.

Start med ris i bunden og derefter salat. Arranger sorte bønner, majs, peberfrugt, salsa og guacamole rundt i kanten efter skiftende farver. Kylling arrangeres i midten og de sprøde kikærter drysses på eller arrangeres i siden for sig.


Kommentarer


SpisVerden

bottom of page