top of page

Græsk farsbrød med feta

Opdateret: 24. okt.

Dette græske farsbrød med feta er en saftig og aromatisk ret, hvor hakket kalv og flæsk blandes med friske krydderurter, løg, hvidløg og soltørrede tomater. Den smuldrede feta tilfører en cremet, saltet kontrast, der gør farsbrødet ekstra smagfuldt.

Kartoflerne bages sammen med farsbrødet, så de bliver gyldne og sprøde, mens smagen fra krydderurterne trænger ind. Retten serveres bedst med græsk salat og hjemmelavet tzatziki, hvilket giver en frisk og fyldig kombination.


ree


Ingredienser

  • 500 g hakket kalv og flæsk

  • 2 løg, finthakkede

  • 2 fed hvidløg, finthakkede

  • 2 æg

  • 1 dl mælk

  • ½ dl fløde

  • 1 dl finvalsede havregryn

  • 2 spsk frisk timian, finthakket

  • 1 spsk frisk rosmarin, finthakket

  • 1 spsk frisk oregano, finthakket

  • 3 spsk soltørrede tomater i olie, finthakket


  • 75 g feta

  • 600 g små kartofler, skåret i både

  • 2 spsk olivenolie

  • salt og peber

  • Frisk persille og timian, finthakket til pynt


Fremgangsmåde

Alle ingredienserne til farsen undtagen fetaosten røres sammen - brug gerne hænderne. Vend til sidst smuldret feta i ganske forsigtigt. Form farsen til et brød og læg det i et smurt ovnfast fad. Vend kartoflerne med olie, salt og peber og fordel dem i fadet udenom farsbrødet.

Sæt fadet i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft. Vend gerne kartoflerne et par gange undervejs. Når farsbrødet er færdigt, drysses med persille og timian.


Serveres med græsk salat og tzatziki.


Kommentarer


Spis Verden

bottom of page